Arbejdets udførelse

Arbejdet vil blive udført på selskabets foranledning på grundlag af synsrapporten.

Bruger og vedligeholdelsesvejledning:
I henhold til gældende lovgivning og nærværende vedligeholdelsesreglement har du, som boligtager pligten til at vedligeholde lejligheden indvendig i boperioden.

Som en hjælp til dig – for at opnå det bedst mulige resultat – og for at give boligen og inventaret i boligen længst mulig levetid, skal vi derfor foreskrive:

Maling:
At du – når du gennnemfører vedligeholdelsesarbejder for egen hånd i lejligheden – skal huske at rette henvendelse til viceværten for at få at vide hvilke malingstyper, der skal anvendes i din lejlighed.

At der ved behandling af naturtræsdøre – låger m.m. anvendes vandbaseret klar lak (naturtræ må ikke males). Oliebehandlede flader samt flader af kunststof o.l. må kun behandles med de af viceværtens anvist midler.

Tapetsering:
Ved tapetsering af vægge – skal tapetet opsættes jævnt, uden rynker og med stødte samlinger.

Ved tapetsering med Rutex (savsmuldstapet) – og andre struktur/skumtapeter – skal tapetet opsættes jævnt og uden rynker og med stødte samlinger, Rutex kan godkendes ved rutex.

Hessian som væg – eller loftsbeklædning vil ikke kunne godkendes ved fraflytning, men skal – hvis det ikke er nedtaget ved syn – nedtages for din regning. Det samme gælder opsatte panelplader og strukturmaling.

Ændringer / moderniseringer:
Ønsker du at foretage ændringer/moderniseringer så som – opsætning af trælofter, pladelofter eller gipslofter, modernisere køkken eller bad, udskifte køkkenbordsbelægning, blandingsbatterier eller i øvrigt foretage ændringer for måske at skabe en for dig mere tidssvarende og bedre fungerende bolig eller fungerende bolig, bør du i egen interesse
fremsende en ansøgning til selskabet eller rette henvendelse til viceværten, alene for at sikre, at det du på påtænker, kan godkendes som forbedring eller blivende foranstaltning ved evt. fraflytning.

Haver:
Hvor der til den lejede bolig medhører have, skal haven i lighed med den indvendige bolig vedligeholdes, og ved fraflytning afleveres i ryddet og rengjort stand. Ved misligeholdelse kan selskabet stille krav, om at arbejdet udføres straks, ellers vil det blive udført af vicevært eller andre for lejers regning.

Krav til arbejdets udførelse:
Fælles for alle ændringer/moderniseringer og vedligeholdelsesarbejder er, at arbejdet skal udføres af faglærte håndværkere.